2012

Palle Holmstrup

 

Igen i år er det lykkedes at sammensætte en række opdaterende artikler for de nordiske tandklinikkers personale. Hovedparten af forfattere kommer som altid fra de nordiske tandlægeskoler, og fra redaktionen skal lyde en stor tak, fordi I som forfattere vil med-virke til at frembringe den nye udgave af Aktuel Nordisk Odonto-logi. Med reduktion i antallet af fagpersoner på tandlægeskolerne og den dermed stigende arbejdsbyrde for de tilbageværende, er det fint, at I har fundet mulighed for at medvirke.

I den 37. årgang af Aktuel Nordisk Odontologi bringer vi op-daterende artikler om klinikhygiejnen i de nordiske lande og om grundlaget for mikrobiologisk diagnostik ved mundhulesyg-domme. Desuden er der nyt fra radiologien om skanning af vore patienter, og nyt om grundlaget for kvaliteten af endodontisk behandling og desuden om anvendelsen af elektriske måleinstru-menter i dette fagområde. Slid og erosion af tænder er et betyde-ligt kapitel i klinikkerne, og hvis non-invasiv behandling er mulig, er den klart at foretrække. En artikel gennemgår retningslinjerne. 

En del tandlæger anvender importeret tandteknisk arbejde, og forholdene omkring denne praksis er temaet for en artikel, mens helt nye metoder i protetikken er emnet i en anden artikel. Blandt de yderligere artikler findes temaer om erstatning af protetisk ar-bejde med ortodontisk behandling, dilemmaer ved behandling af patienter under tvang, cancerpatienters orale problemer, adfærd og hjerner hos piger og drenge og muligheder for anvendelse af vækstfaktorer i parodontologien. Rigtig god læsning, og husk at nyde muligheden for faglig opdatering uden at man skal besvære sig med at gå på kursus.

 

 

Gunnar Dahlén & Tove Larsen

 

 

Sammenfattning

Hygienarbetet i en tandvårdsklinik är under ständig utveckling. Nya smittrisker, behandlingsprocedurer, material och tekniker in-troduceras hela tiden och kräver nya ställningstaganden kring det hygieniska arbetet och tandvårdens hygienstandarder. Hygien är en “färskvara”. Hygienstandarden inom tandvården i de skandina-viska länderna står sig bra i internationella jämförelser och smitt-riskerna inom tandvården måste betraktas som relativt små. Före-liggande artikel beskriver smittrisker och smittvägar inom tandvår-den och de basala hygienrutiner som tillämpas. Speciellt diskuteras handhygien och användning av handskar. Vidare belyser artikeln rutiner kring sterilisering och desinfektion. Artikeln beskriver dess-utom de speciella svårigheter, risker och krav som finns med hand- och vinkelstycken, unitvatten samt tandtekniska material. Även om det finns skillnader i det praktiska arbetet mellan de skandinaviska länderna så ligger hygienstandarderna på en så hög nivå att till-lämpningen av olika principer inte innebär några risker i arbetet

 

Læs hele artiklen

 

 

 

Nils-Erik Fiehn

 

Hovedparten af en tandlæges arbejde er forebyggelse, diagno-stik, behandling, prognosevurdering og kontrol af sygdomme i mundhulen med mikrobiologisk ætiologi. Langt de fleste af disse sygdomme er infektionssygdomme, hvor værtsorganismen søger at eliminere infektionen gennem inflammatoriske reaktioner. Det drejer sig fx om sygdomme som gingivitis, marginal og apikal parodontitis, infektioner i slimhinde og i knogle. Caries, som er den mundhulesygdom, tandlæger har beskæftiget sig mest med, er som bekendt også en mikrobiologisk induceret sygdom, men rammer ikke vaskulariseret tandvæv, hvorfor de almindelige im-munologiske reaktioner ikke igangsættes.

 

Læs hele artiklen

 

 

Anders Gustafsson

 

Indledning

Parodontal behandling bygger på svaret på två frågor: Hur grav är sjukdomen? och Hur stor är risken för en fortsatt sjukdoms-progression? Parodontalvård syftar i första hand till att minska risken för sjukdomsprogression, dvs. en fortsatt fästeförlust och eventuella tandförluster. Den här artikeln beskriver först översikt-ligt faktorer som skulle kunna vara kliniskt relevanta. Därefter behandlas riskbedömning, något som alla kliniker gör, medvetet eller omedvetet, för att optimera behandlingen och undvika över- resp. underbehandling.

 

Læs hele artiklen

 

 

Andreas Stavropoulos & Palle Holmstrup

 

Indledning

Udviklingen inden for molekylær cellebiologi har afsløret, at for-skellige vækst- og differentieringsfaktorer [growth and differen-tiation factors (GDF)], der er naturlige biologiske mediatorer med afgørende rolle for udviklingen af væv og organer, også kan støtte sårheling og regeneration. Dette sker ved etableringen af et miljø, der fremmer helingen eller umiddelbart inducerer de novo-vævs-dannelse. Adskillige GDF, associeret med de parodontale væv, er blevet evalueret for deres evne til at fremme parodontal sårheling og regeneration, fx platelet derived growth factor (PDGF), insulin-like growth factor I og II (IGF-I/-II), basic fibroblast growth factor (bFGF), transforming growth factor { (TGF-{), og bone morphoge-netic proteins (BMP); for en mere detaljeret oversigtsartikel se (1). Imidlertid har kun få af disse vækstfaktorer nået klinisk afprøvning.  Formålet med denne artikel er at give en kort oversigt over GDF, som har været evalueret i klinikken i forbindelse med behandling af parodontale defekter eller er tilgængelige på markedet.

 

Læs hele artiklen

 

 

Hanne Hintze & Paolo M. Cattaneo

 

Todimensionelle (2D-) røntgenbilleder i form af periapikale, pa-norama- og cefalostatoptagelser har været tilgængelige inden for tandplejen i årtier og udgør fortsat grundlaget for den radiolo-giske diagnostik i hverdagen. 2D-billeder indeholder oplysninger om alt, hvad billedreceptoren opfanger af røntgenstråling, og re-sulterer derfor ofte i informationer, som overprojicerer hinanden. Det betyder, at det ud fra et enkelt billede kan være umuligt at vurdere, hvordan forskellige strukturer er lokaliseret i forhold til hinanden – især i bukkooral retning. Desuden er 2D-billeder al-mindeligvis præget af motivforvrængning (distorsion) og forstør-relse. Overprojektion, distorsion, forstørrelse og forstørrelsesva-riationer på de forskellige optagelsestyper betyder sammenlagt, at 2D-røntgenbilleder lider af væsentlige begrænsninger, når tre-dimensionelle (3D-) informationer ønskes.

 

Læs hele artiklen

 

 

Ulla Pallesen & Jan Van Dijken

 

Slid og erosion af tænder synes i dag at være et voksende problem for mange patienter. I de fleste tilfælde kan tandlægens tidlige diagnostik føre til, at forebyggende tiltag iværksættes i tide, så fortsatte skader ophører, eller progressionen begrænses. Desvær-re er det ikke altid muligt, og hvis skaderne bliver tilstrækkeligt store, vil omfattende restaurerende behandling i nogle tilfælde være nødvendig for at fjerne symptomer, bevare pulpas vitalitet og for at genoprette tyggefunktion og æstetik. Hvor problemet tid-ligere oftest var til stede hos ældre mennesker, så forekommer det i dag også hos unge, hvor tænderne har en lang funktionsperiode foran sig. Nyere behandlinger med binding af plast til emalje og dentin har i dag gjort det muligt i nogle tilfælde at tilgodese bio-logi, funktion og æstetik på en mere konservativ måde end tidli-gere, hvor det ekstremt slidte tandsæt ofte blev restaureret med fuldkroner på alle tænder. Hvis behandlingen udføres med direk-te plast, kan det også betyde, at omkostningerne bliver mindre, så flere får mulighed for at få udført en nødvendig rekonstruktion af tandsættet. I det følgende vil forskellige faktorer i forbindelse med tandslid og erosion blive belyst, indikation for restaurerende behandling vil blive diskuteret, og eksempler på behandling efter noninvasive principper vil blive gennemgået.

 

Læs hele artiklen

 

 

Lars Bjørndal

 

Forskel i endodontiske behandlings-resultater

Det er velkendt fra endodontiske tekstbøger (1) og ældre kliniske forsøg (2-4), at prognosen for ortograd rodbehandling er god. Ved udførelse af pulpektomier ligger succestallet på mellem 90 og 95 vellykkede behandlinger ud af 100 patienter, hvor en vellykket rodbehandling af en vital pulpa er defineret ved, at patienten har sunde periapikale forhold og er uden subjektive symptomer efter ét års kontrol. Har patienterne en nekrotisk bakterieinficeret rod-kanal, der har ført til periapikal inflammation med radiologisk op-klaring til følge, er forventningerne lavere. 80-85 patienter ud af 100 forventes at ville modtage en behandling, der fører til heling af den bakterieinducerede periapikale inflammation. Det vil sige, at bedømt ud fra røntgenbilleder er den apikale opklaring væk efter en  kontrolperiode inden for 1-4 år, og patienten er smertefri.

 

Læs hele artiklen

 

 

Kerstin Petersson

 

Till skillnad från karies och parodontit kan sjukdomar i tandpul-pan och vid tandens rotspets inte observeras genom direkt in-spektion i munhålan, eftersom pulpan är helt omgiven av dentin och vävnaden runt rotspetsen är innesluten i käkbenet. Det gör att man vid diagnostik och behandling av dessa tillstånd endast har tillgång till indirekta tecken, exempelvis mycket djup karies som ger misstanke om pulpainflammation, eller perkussionsöm-het som ett tecken på apikal parodontit. Då dessa indirekta tecken och symtom ger en starkt begränsad information om tillståndet i tandpulpan och kring rotspetsen finns det ett stort behov av di-agnostiska hjälpmedel som kan avslöja mer än en direkt inspek-tion. Röntgenundersökning är det viktigaste av dessa hjälpmedel, främst för diagnostik av apikal parodontit. Andra hjälpmedel kan, genom att ge information om pulpans vitalitet, avslöja pul-panekros. I behandlingssituationen är det nödvändigt att kunna mäta rotkanalens längd. Röntgenundersökning är även här det dominerande hjälpmedlet, men alternativa metoder som be-stämning av rotkanalens längd med elektroniska hjälpmedel har  utvecklats.

 

Læs hele artiklen

 

 

Nils Roar Gjerdet

 

Tannteknisk virksomhet er et fag som er i ferd med å gjennomgå en rivende utvikling. Ikke bare de teknologiske produksjonsme-todene utvikler seg meget hurtig, men også virksomhetenes for-retningsmessige organisering.  I dag er tannteknisk virksomhet i Norden en del av et glo-balisert marked, med import av tanntekniske tjenester og produk-ter fra land utenfor EU. Oftest er det snakk om import fra land i Østen, spesielt Kina. Dette er land som har lange tradisjoner for å utføre arbeidsintensive håndverksprosedyrer – som tannteknikk er et eksempel på – med meget lave arbeidskostnader sammenlig-net med de nordiske land. Dessuten er det idag billig og effektiv internasjonal transport via de verdensomspennende transport- og logistikkfirma. Tanntekniske produkter er enkle å sende, og i praksis tar forsendelser fra avsender til mottaker bare noen få dager på turen rundt halve jorden.

 

Læs hele artiklen

 

 

Anders Örtorp

 

Bakgrund

Denna artikel gör först en kort tillbakablick på den fasta proteti-kens moderna historia och ger sig sedan i kast med olika aspekter av påbyggnadstekniker, främst DLMS-teknikens produktionstek-nik och resultat.  Vid tillverkning av metallskelett för fast tand- eller implan-tatretinerad protetik finns det flera olika tekniker att välja på. Den traditionella är vaxgjutningstekniken, som till största delen är en manuell process. Denna teknik introducerades inom odontologin under tidigt 1900-tal, och då användes främst guldlegeringar till gjutningarna. Det dröjde nästan ytterligare 30 år innan man bör-jade gjuta kobolt-kromlegeringar (CoCr) och under 1970-talet kom sedan möjligheten att göra titangjutningar. Studier har rap-porterat att titangjutning har varit behäftat med en del svårighe-ter (1). Det har också konstaterats att gjutning av guldlegeringar medför risk för misspassning på implantatet, ju mer material det är i götet, desto större är risken för distorsion. Vidare ökar risken för distorsion vid ökad kurvatur på skelettet (2). Men även vid gjutning av andra legeringar t.ex. silver-palladium har man note-rat distorsion. Misspassningsrisk, manuella, tidskrävande proces-ser och ett inte alltid förutsägbart, repeterbart resultat har gjort att man inom tandtekniken alltmer gått över till annan, nyare tek-nik för framställning av metallskelett till fast protetik (3–5).

 

Læs hele artiklen

 

 

Marit Midtbø

 

Kjeveortopedisk behandling blir sett på som et naturlig førstevalg for barn og unge når tannstillingsfeil skal korrigeres, men det er i mange tilfeller et like godt alternativ for voksne pasienter. Enkelte voksne har tannstillingsfeil som ikke er blitt behandlet, andre har ervervede malokklusjoner og store estetiske og funksjonelle be-handlingsbehov på grunn av tanntap, slitasje eller patologisk van-dring etter periodontal sykdom. Felles for slike pasienter er ofte at tannstilling og bittforhold utgjør en hindring for god restorativ behandling. For denne pasientgruppen kan kjeveortopedisk be-handling, alene eller som ledd i en tverrfaglig behandlingsplan, gi gode behandlingsresultater som det ellers er vanskelig å oppnå. I dag er det vanlig akseptert at voksne kan gå med synlig regule-ringsapparatur, men for de som ikke ønsker dette er utvalget av lingvalapparatur og intraoral forankring større enn tidligere.

 

Læs hele artiklen

 

 

Gunhild Vesterhus Strand & Børge Hede

 

Fremveksten av en rettstat på 1800-tallet gjorde at tiden med ene velde gikk mot slutten og prinsippet om å forhindre vilkårlige inngrep fra den utøvende makt vokste seg sterkere. I dag er det selvsagt at inngrep i den enkeltes frihet, eiendom, verdighet og selvbestemmelse bare kan skje med hjemmel i lov eller i medhold av lov. Forholdet mellom behandler og pasient har tradisjonelt vært preget av et paternalistisk syn. Legen var den gode far som tok avgjørelser både i forhold til spørsmålet om en fikk behandling og hvilken behandling som skulle gis. På samme måte kan en hevde at en slik paternalistisk tankegang preget fremveksten av vel-ferdsstaten. Samfunnet skulle bygges på humanitet og like verd, og staten skulle påta seg ansvaret for borgernes velferd. Med økende velstand har dette resultert i en omfattende utbygging av helsetilbudet i vår del av verden – der alle har rettslig krav på et minimum av helsehjelp fra myndighetene. Paternalisme blir i nyere helseforskning definert som den overstyring helsepersonell, ut i fra en holdning av velvilje, gjør overfor pasienten (1).

 

Læs hele artiklen

 

 

Sigbjørn Løes

 

Orale bivirkninger ved ikke-kirurgisk cancerbehandling

En stadig større del av befolkningen rammes av cancer, men forsk-ning og moderne behandling har bedret prognosen for mange can-certyper (1)  Innen onkologisk behandling er strålebehandling og cytostatika fremdeles de viktigste behandlingsmodaliteter, men annen medikamentell behandling kan også være av betydning. Kirurgisk behandling er ellers helt nødvendig for de fleste can-certyper, deriblant i hode/halsområdet. Radikal kirurgi er ofte nødvendig for cancersykdom i munnhule og kjever, noe som gir store utslag når det gjelder oral funksjon og behov for protetisk re-habilitering. Som tittelen imidlertid antyder vil denne artikkelen kun omhandle bivirkninger ved ikke-kirurgisk cancerbehandling. For tannlegen er det viktig å være oppmerksom på hvilke skade-virkninger behandling med cytostatika og ioniserende stråling har på munnhulens vev. Slik behandling kan gi pasienten store tannproblemer, betydelige smerter og nedsatt livskvalitet. Slike bivirkninger kan også kompromittere selve cancerbehandlingen. På den annen side kan endel av disse plagene både forebygges og lindres. Tannhelsepersonell har derfor en viktig oppgave med tanke på støttebehandling hos cancerpasienter.

 

Læs hele artiklen

 

 

Ann E. Knudsen

 

Det første, som er væsentligt at præcisere, er, at hjerner udvik-ler sig, som de bliver påvirket til. Det neurale er blot et udgangs-punkt. Nerveceller, som ikke bliver brugt, dør, og der kommer ikke nødvendigvis nye i deres sted. Vi ved i dag, at børn, som fx bliver voldsomt omsorgssvigtede 3-4 måneder inden for det første leveår, laver hjerneskader på sig selv, som de ikke er født med – de lukker neuralt netværk ned. Når vi så alligevel har en både moralsk og en etisk forpligtelse til at tilrettelægge et omgivende miljø, som kan stimulere alle børn mest muligt, er det, fordi hjerneforskningen også fortæller, at når vi stimulerer hjerner – synger, læser, leger, tegner, bevæger osv., så opstår der flere og flere forbindelsestråde mellem de ner-veceller, der bliver brugt! Hjerner udvikler sig og modnes efter en genetisk kode, hvor der er tilvækst i nerveceller frem til ca. 1½-års-alderen, og deref-ter begynder hjernen at prune, dvs. sortere, ordne og kassere ner-veceller, der ikke længere skal bruges til noget. Så det tidspunkt i et barns liv, hvor der er flest nerveceller i hjernen er midt i vug-gestuealderen. Det er dog ikke det samme som at sige, at her er hjernen så også mest velfungerende. Hjernen har brug for at spe-cialisere sig (sortere i nerveceller) for at kunne fungere optimalt.  Så alle slags børn – stærke og svage – har mulighed for hele livet at udvikle et tættere neuralt netværk i hjerneområder, som bliver stimuleret og engageret.

 

Læs hele artiklen