2013

Palle Holmstrup

 

Velkommen til årets faglige opdatering. I år har redaktionen blandt andet valgt at fokusere en del på restaurative og endodontiske be-handlinger, herunder forskellige behandlinger af erosioner og slid, reparationer af fyldninger, endodontiens status i Skandinavien, primære tænder med kompliceret caries og dentinbinding i rodka-nalen. En række symptomgivende tilstande blandt vore patienter fortjener også opdatering. Det gælder noget så hyppigt som føl-somme tandhalse og bruksisme. Hjertestartere er blevet udbredt i det offentlige rum, og flere klinikker har erhvervet dem. Derfor har vi inddraget dette emne i årets udgave. Patienter med problemer i mundhulen efter cancerbehandling er ofte vanskelige at hjælpe, og derfor har vi også fokus på disse patienter. Psykologi i dagligdagen er vigtigt på enhver klinik, ligesom det er væsentligt at kende til udviklingen i brugen af de sociale medier.Som altid håber vi, at læserne har glæde af de udvalgte artikler, og redaktionen vil gerne igen i år takke de mange forfattere, der velvilligt har bidraget.

 

 

Allan Bardow, Ulla Pallesen & Merete Bakke

 

Slid af tænderne

Ved tandslid forstås fysisk og kemisk betinget tab af hård tandsub-stans, der ikke er sket som følge af caries, tandfrakturer og misdan-nelser. Blandt yngre personer bør tandslid generelt være ubetyde-ligt, fordi tandemaljen er meget modstandsdygtig på grund af dens opbygning og store hårdhed. Med alderen er et langsomt fremads-kridende tandslid en normal fysiologisk proces, som kan forværres ved tab af kindtænder pga. øget belastning på resttandsættet (1). Hvis sliddet når igennem emaljen, er der dog risiko for en accelera-tion af processen, fordi dentinen med kun en femtedel af emaljens hårdhed er væsentligt mindre slidfast. Tandslid anses for at være patologisk, når det truer tandens overlevelse eller er til gene for patienten (2).

 

Læs hele artiklen

 

 

Klaus Gotfredsen & Ulla Pallesen

 

I Odontologi 2012 havde en af artiklerne: “Noninvasiv behand-ling af slid og erosion” (1) fokus på restaurerende behandling ef-ter minimal invasiv teknik med mindst mulig præparation i tand-substans før restaurering. Sådanne behandlinger vil af biologiske hensyn altid blive prioriteret højt, men forskellige årsager vil ofte nødvendiggøre lidt mere invasive metoder. I denne artikel vil der blive uddybet nogle af de principper, der ligger til grund for både noninvasiv og invasiv behandling og eksempler på behandlinger vil blive vist og diskuteret.
For klassifikation, prævalens, ætiologi og forebyggelse af tand-slid henvises til artiklen “Slidte og eroderede tænder” i nærværende årbog. Her skal det dog pointeres, at attrition og erosion hyppigt forekommer samtidig, og at det kan være vanskeligt at bestemme, hvad der er den dominerende faktor. Uanset årsagen er forfatternes holdning, at forebyggende tiltag altid er nødvendige, og at der i det restaurerende koncept altid bør tages udgangspunkt i bevaring af sund tandsubstans og hensyn til omgivende væv.

 

Læs hele artiklen

 

 

Torgny Alstad

 

Minimalinvasiv tandvård är något man talat om under en längre tid, men kanske mer som ett slagord än som en fastlagd teknik. På många sätt kan man säga att det är fortfarande något som vi är på väg mot snarare än något vi är framme vid. Vid en sökning i Pub-Med med sökkombinationen “Minimally invasive dentistry” (jan 2012) får man 711 träffar, men flera av dem berör inte tandvård. Femtiotvå litteraturöversikter berörde antingen kariesförebyggan-de åtgärder eller preparationer och ordnas de efter årtal ses ett till-tagande intresse för att beskriva minimalinvasiv tandvård (Fig. 1).

 

Læs hele artiklen

 

 

Frode Straxrud & Jon E. Dahl

 

Inndledning

Det finnes ingen klare retningslinjer for å avgjøre når en skal foreta reparasjon eller når det er riktig å skifte ut en defekt fylling. Studier basert på studentundervisning i Storbritannia og USA viste at utskiftning var vanligere enn reparasjon, men at indikasjonene på de ulike behandlingsvalgene var ganske like (1). Grunner for utskiftning var sekundærkaries, fraktur av fylling og tann samt slitt fylling. Reparasjon ble foretatt ved fraktur av fylling og ujevn overgang mellom fylling og tann (1). Tre år etter reparasjonen var kvaliteten på fyllingen like god som om fyllingen skulle vært skiftet i sin helhet (2). En reparasjon forlenger levetiden til den opp-rinnelige fyllingen (3). I tillegg fører den ofte til at tannsubstans spares, og at kostnadene for pasienten blir lavere. Fyllinger med komposittmaterialer av mikrofiller- og hybridtype har særdeles lang levetid, noe som kan tilskrives gode fysikalske egenskaper og abras-jonsresistens. En rekke undersøkelser konkluderer med en årlig feil-rate (AFR) for slike komposittfyllinger på 1 til 3 prosent, hvilket er fullt på høyde med amalgamfyllingene (4). Karies er årsaken til utskifting av fyllinger i nesten halvparten av tilfellene, og det er omtrent like mange som svikter på grunn av fyllingsfrakturer (5).

 

Læs hele artiklen

 

 

Vibeke Kjærheim

 

Hypersensibelt dentin eller bare sensibelt dentin, isende tannhalser eller følsomme tannhalser er en hyppig forekommende plage som vi ikke har en tilstrekkelig vellykket behandling for, og som vi ikke engang er kommet til enighet om hva vi skal kalle. Er dette et problem som opptar dagens tannleger og tannpleiere?
Vi har en befolkning med en forventet økt levealder med eget, naturlig tannsett der vi stadig oftere ser tannslitasje av ulik etiologi. Det er derfor sannsynlig at behandling av pasienter med dette problemet vil bli en økende utfordring for tannhelsepersonellet i tiden som kommer. Mer bevisste pasienter vil kreve bedre diagno-stisering, behandling med mer varige resultater og de vil etterspørre holdbare råd for forebyggelse.

 

Læs hele artiklen

 

 

Lise-Lotte Kirkevang

 

Baggrund

Formålet med enhver endodontisk behandling er at forebygge el-ler kurere apikal parodontitis (AP) og dermed nedbringe forekomst og udvikling af AP i den almene befolkning. I Skandinavien havde man meget tidligt fokus på sygdomsudbredelse, behandlingsfrek-vens og behandlingskvalitet i forhold til rodbehandlinger, og denne artikel vil fokusere på studier, der beskriver den endodontiske sta-tus i Skandinavien. Allerede i begyndelsen af 1900-tallet publiceredes studier om-handlende diagnostik og behandling af pulparelaterede sygdomme (1). I 1956 kom Strindbergs velkendte og meget citerede afhand-ling, der var baseret på 775 cases, der var fulgt i op til 10 år (2). I introduktionen skrev han: “The factors suspected as influencing the post-operative development admit of the following classification: 1. Biological factors. General: age, health status, constitutional status. Local: morphology of the root canal, pathologic status of the pulp and periradicular tissues. 2. Therapeutic factors: treatment tech-nique, root sterilization, root filling.”

 

Læs hele artiklen

 

 

Lis Almer

 

Formålet med tandbehandling af primære tænder er at sikre barnet smertefrihed, god tyggefunktion samt bevare pladsen, idet en mis-tet primær tand ofte medfører tandvandringer med efterfølgende pladsproblemer for de permanente tænder. Barnets og forældre-nes accept af tandbehandling er styrende for enhver behandling af primære tænder.
Formålet med denne artikel er at redegøre for de faktorer, som har indflydelse på valg af behandling, når et barn møder på klinik-ken med kompliceret caries i en primær tand. Ud over at barnets accept, som allerede nævnt, er af afgørende betydning for valg af behandlingsmetode, indgår tandens restfunktionstid, tandsættets carieserfaring, pulpadiagnose og prognose for pulpabehandling samt evt. tandvandringer, hvis det besluttes, at tanden skal ekstra-heres. I artiklen vil blive diskuteret, hvorledes disse faktorer influe-rer på, om der skal vælges en konserverende eller radikal behand-ling, når et barn har kompliceret caries i en tand.

 

Læs hele artiklen

 

 

Marius Bunes

 

Mange har stilt forskjellige krav til hvordan rotfyllinger skal være, og mange materialer har blitt brukt gjennom tidene. Den ameri-kanske og den europeiske endodontistforeningen stiller nesten helt like krav til rotfyllingens materiale og funksjon (1, 2). Forsegling mot det orale miljø, biokompatibilitet og evne til å hemme inn-kapslede bakteriers vekst er eksempler på viktige egenskaper til en rotfylling. Her i Skandinavia, kanskje også i Europa generelt, er guttaperka og epoksy-resin sealer sannsynligvis mest brukt. Siden 2004 har vi også kunnet bruke kjernematerialet Resilon og en me-takrylatsealer som nå heter RealSeal, fra SybronEndo. Den selges med en separat primer, eller i ny, selvetsende versjon uten primer, RealSeal SE. På verdensbasis er det også andre metakrylatsealere i bruk, EndoREz (Ultradent) og Hybrid Root SEAL (Sun Medical). Det har vært en del oppmerksomhet rundt disse nye fyllingsmate-rialene med metakrylatbasert sealer, særlig på grunn av påstander om adhesiv binding til dentinveggen i rotkanalen.

 

Læs hele artiklen

 

 

Faramarz Jadidi, Patricia Dreyer Nielsen, Lilja Dagsdottir, Randi Abrahamsen, Eduardo Castrillon, Lene Baad-Hansen & Peter Svensson

 

De fleste tandlæger ser en del patienter med stærkt nedslidte tandsæt, hvor det forekommer oplagt, at forklaringen på sliddet skyldes bruksisme. I andre sammenhænge tillægges bruksisme ligeledes en betydning, fx, hvis fyldninger ofte knækker, eller der er smerter og ømhed i kæbemuskulatur, hovedpine eller sågar frakturer af im-plantater. Men hvordan stiller man egentlig diagnosen bruksisme, idet de ovennævnte kliniske forhold jo egentlig er mulige konse-kvenser af bruksisme, men ikke bruksisme i sig selv. Og hvad ved vi om årsagerne til og patofysiologien ved bruksisme i dag? Ende-lig, hvad kan vi som tandlæger gøre, hvis patienten er bruksist? Det er hensigten med denne korte oversigt at opdatere tandlæger om sådanne grundlæggende forhold. Der findes flere aktuelle over-sigtsartikler om emnet, der kan konsulteres for en mere komplet gennemgang af emnet.

 

Læs hele artiklen

 

 

Bo Sundh

 

Temporära kronor eller temporära broar är ett väsentligt begrepp inom den fasta protetiken. Ordet temporär betyder tillfällig eller övergående. I den senaste versionen av Glossary of Prosthodontic Terms (2005) definieras en temporär krona/bro (eng. interim prosthesis) som: “en fast eller avtagbar krona/bro framställd för att tillgodose estetik, stabilitet och/eller funktion under en begränsad tid efter vilken den skall ersättas av en permanent krona/bro”. Synonyma begrepp är provisorisk krona/bro eller provisorier.
Även om en permanent konstruktion kan cementeras/bondas inom 1–2 veckor efter tändernas preparation så måste den tem-porära ersättningen uppfylla såväl patientens som tandläkarens berättigade krav på funktion, estetik, fonetik och komfort. Oförut-sedda händelser som leveransförseningar från laboratoriet, försvunna eller defekta modeller som kräver förnyade avtryck, patientens resor eller sjukdom kan innebära att den temporära ersättningen måste användas under betydligt längre tid än planerat. Det är därför viktigt att en temporär krona eller bro inte görs i all hast utan att man lägger ned den tid och omtanke som krävs för en väl anpassad ersättning. En välgjord temporär ersättning ger dessutom patienten ett första intryck av hur den permanenta konstruktionen kommer att se ut och kännas. En komfortabel temporär ersättning kan förstärka patientens förtroende för sin tandläkare och underlätta dennas tillvänjning till den slutliga konstruktionen.

 

Læs hele artiklen

 

 

Barbro Swartz

 

Att drabbas av en defekt i ansiktsregionen ger oftast ett påtagligt funktionshinder i dagligt liv och är mycket starkt ångestskapande för den enskilda patienten. Vid de tillfällen man inte kan rekonstruera kirurgiskt blir vår uppgift att försöka ersätta saknad eller förlorad vävnad med konstgjort material. Detta innebär en stor utmaning både tekniskt och psykologiskt för det behandlande tea-met. Syftet med denna översiktsartikel är att ge en orientering av-seende behandlingsmöjligheter inom käk- och ansiktsprotetiken.
En kvarstående defekt är oftast resultatet av en kirurgisk resektion med anledning av en tumör, men kan också orsakas av ett trauma eller en kongenital missbildning. De defekter som uppstår kan många gånger bli så iögonfallande att patienten kan förlora mycket av sin självtillit. Den patient som drabbats av en oral cancer genomgår oftast ett långt sorgearbete under behandlingens olika skeden och livskvaliteten upplevs många gånger förlorad (1).

 

Læs hele artiklen

 

 

Mihaela Cuida Marthinussen & Gundhild Vesterhus Strand

 

En god død er smertefri, fredfull og verdig. De fleste døende vil trenge lindring av plagsomme symptomer. Ved palliativ behandling er man opptatt av å redusere eller lindre symptomene til en sykdom fremfor å finne en kur. Verdens helseorganisasjon definerer lindrende behandling eller palliasjon som aktiv behandling, pleie og omsorg for pasienter med uhelbredelig sykdom og kort forven-tet levetid (1). I de fleste anbefalinger er den palliative pasientpopulasjonen avgrenset til å omfatte pasienter med antatt forven-tet leve tid mindre enn 9-12 måneder. I realiteten er den palliative fasen en prosess som starter når det erkjennes at sykdommen er uhelbredelig, og avsluttes når pasienten dør.
Munnhulen er et sensibelt organ. Sykdommer i seg selv og/eller behandling kan gi lidelse. Vi bruker munnen til å uttrykke oss både verbalt og non-verbalt, og munnrelaterte bivirkninger kan gi problemer med både å spise, svelge, snakke og smile. En velstelt munn er vesentlig for verdighet og selvrespekt, blant annet når familie og venner kommer for å ta et siste farvel (2).

 

Læs hele artiklen

 

 

Jan Tagesen

 

Pludseligt opstået hjertestop uden for sygehus er en tilstand med høj dødelighed, som kan reduceres ved hurtigt at foretage defibrillering ved hjælp af en hjertestarter (AED). Overlevelsen kan end-videre øges betragteligt, hvis der hurtigt ydes hjerte-lunge-redning (HLR), idet dette øger succesraten ved defibrillering. I september 2003 udsendte Dansk Hjertestopregister en rapport (1), hvori det bl.a. blev konkluderet på baggrund af data indsamlet i Danmark i perioden 2001-2002: 1) Der forekom ca. 3.500 hjertestop årligt uden for sygehus, 2) overlevelsen efter hjertestop uden for sygehus i Danmark var ca. 5 % efter 14 dage, hvilket var lidt under gennem-snittet for andre vestlige lande, 3) overlevelsen var højere (op til 30 %), i de tilfælde, hvor hjertestoppet både er observeret, den initiale rytme er stødbar, og behandling iværksættes inden for 5 min. efter det tidspunkt, hvor hjertestoppet skønnes at være indtruffet, og 4) HLR blev påbegyndt af lægfolk i kun 23 % for de observerede hjertestop, hvilket var lavt sammenlignet med Sverige (36 %) og Norge (> 50 %). I Norge er HLR obligatorisk undervisning i folkeskolen. Hurtig indsats med 1) Hurtig rekviréring af hjælp (ring 112), 2) hurtig start af HLR, samt 3) hurtig defibrillering ville øge chancen for overlevelse efter hjertestop uden for sygehus betragteligt, samt reducere risikoen for neurologiske skader som følge af iltmangel til hjernen under hjertestoppet.

 

Læs hele artiklen

 

 

Tine Rahbek Sørensen

 

Samarbejde og arbejdsglæde  i klinikteam

Med interesse i teamarbejde, konflikter og arbejdsglæde har jeg de sidste år studeret og arbejdet med klinikteam. Ordene her er derfor pointer afledt af et større og mere omfattende empirisk og analytisk arbejde.
Samtaler med både tandlæger, klinikassistenter, tandplejere og interesseorganisationer har afsløret nogle karakteristika, som er essentielle med reference til samarbejde og konflikter, nemlig at:

  1. Klinikteam i rigtig mange tilfælde afspejler store interne forskelligheder.
  2. Både faktorer inden for og uden for klinikteamet fordrer stærkt fokus på at forbedre evner og mekanismer til kommunikation og feedback.


I en tidspresset og følelsesmæssigt krævende hverdag er det vigtigt for hverdagen på klinikken – og ikke mindst for patienternes oplevelser – at teamets medlemmer er meget dygtige til at samarbejde. Kompetent samarbejde indebærer bl.a. evnen til at give hinanden både positiv og negativ feedback, som vel at mærke også modtages i overensstemmelse med intentionen.

 

Læs hele artiklen

 

 

Tordis A. Trovik, Bolette Raunholm & Maryanne Ørsleie

 

Introduksjon

“Sosiale medier” er et samlebegrep. Mens tradisjonelle medier som tidsskrifter, aviser eller TV er avsenderkontrollerte, er sosiale me-dia ofte ikke kontrollert av en eier. Det er bidragsytere som skaper innholdet og initierer kommunikasjonen mellom brukerne, og det er ofte langt flere brukere enn bidragsytere. Eksempler på interak-sjon mellom brukere er deling av data og real-time-samtaler (chat): ”dele tanker” eller gi informasjon og få umiddelbar tilbakemelding. Spørsmål/svar-tjenester drevet av helsepersonell og andre er ikke uvanlig. Mange nettsteder tillater både spørsmål og kommentarer til spørsmålene fra brukere/bidragsytere, i tillegg til at en tilsatt fag-person besvarer spørsmålet. Brukerne kan videreutvikle hverandres ideer og lære av hverandre, i like stor grad som en kan lære fra for eksempel fagpersoner som tannleger eller tannpleiere. Sannhets-gehalten i kommentarene/svarene – sett fra et faglig profesjonelt tåsted – vil nødvendigvis variere. Aktivitet i nettstedet innebærer at tanker eller et budskap kan nå langt ut.

 

Læs hele artiklen